En honorær konsul i Danmark, oftest en dansk statsborger, som af en fremmed stat, er blevet udpeget til og godkendt af den danske stat til, i et bestemt geografisk område, at repræsentere det pågældende lands interesser som f.eks. erhvervs, kulturelle og mellemfolkelige interesser.
I byer eller områder, som befinder sig fjernt fra diplomatiske repræsentationer, kan en fremmed stat, som føler et behov for en officiel repræsentant, udpege en person som honorær general konsul eller honorær konsul. Denne persons funktioner kræver godkendelse (eksekvatur) fra værtslandets regering (Danmark).
Den juridiske baggrund for konsulers aktiviteter er reguleret efter FN’s Wiener Konvention for Konsulære ydelser af 1963 – ratificeret i 1967. En konsul kombinerer ofte arbejdet som konsul med sit eget (ofte kommercielle) private arbejde.
Titlen konsul anvendes om officielle repræsentanter for regeringer fra en stat i en anden stats territorium, med den opgave at assistere og beskytte borgere fra det land, som konsulen repræsenterer samt at formidle handel og samkvem mellem borgere fra de to lande. En konsul adskiller sig fra en ambassadør. Ambassadøren er et fremmed lands officielle diplomatiske repræsentant overfor det land hvor han/hun er udsendt.
Der kan kun være én ambassadør fra et land i et andet land og dennes ansvarsområder omhandler de diplomatiske relationer mellem de to pågældende lande. Der kan være flere konsuler i et land. Konsulerne yder administrativ og praktisk bistand såvel til det lands borgere hun/han repræsenterer som til borgere fra sit eget land.