Konsulaternes opgaver omfatter normalt støtte til kulturelle-, videnskabelige-, sportslige-, handels- og uddannelsesmæssige aktiviteter mellem Danmark og det land konsulatet repræsenterer.
Det er konsulaternes opgave at hjælpe statsborgere fra det land de repræsenterer i nødsituationer i Danmark. Det kan blandt andet være i forbindelse med sygdom, tilskadekomst og tab af finansielle midler at konsulatet træder til. Endvidere kan konsulatet sikre at borgere fra det land konsulatet repræsenterer opnår de mellemfolkelige rettigheder i tilfælde af arrestation og fængsling.
Nogle konsulater kan udstede pas, visa og attestere dokumenter. Pas og visa søges/udstedes i dag oftest elektronisk via Internettet hos de enkelte landes ambassader.